Valgaften i Tvindelstrup forsamlingshus
Valgaftenen blev en rigtig god oplevelse med et flot fremmøde og en åben dialog mellem de fremmødte og de opstillede politikere. Stemningen var behagelig og præget af et højt fagligt niveau, hvor både spørgsmål og svar bidrog til at gøre samtalen både nuanceret og informativ.
Rammerne for aftenen var bevidst sat lidt anderledes, så det ikke blev et traditionelt valgpanel. I stedet fik politikerne mulighed for at bevæge sig mere frit og møde publikum i øjenhøjde. Det skabte en mere uformel og nærværende stemning, hvor der var plads til den gode samtale og mulighed for at komme tættere på hinanden.
Aftenen bød på mange spændende og relevante spørgsmål, som politikerne tog sig tid til at uddybe. Det gav alle en mulighed for at få et klarere billede af de forskellige holdninger og tilgange, samtidig med at dialogen hele vejen igennem var præget af respekt og nysgerrighed.
Vi vil gerne takke de politikere, der stillede op og bidrog til en engageret og faglig stærk dialog, og ikke mindst de mange fremmødte borgere, der med deres spørgsmål og input gjorde aftenen levende.
Vores håb er, at alle gik derfra med lidt mere viden og indsigt, og gerne klar på hvor man den 18. november 2025 kan sætte
sit kryds.
Endnu en gang tak for den gode tone og det flotte fremmøde – vi glæder os til at gentage succesen når vi igen laver arrangementer i Nordrup/ Farendløse Lokalråd.









