Info vedr. VE i vores lokalområde

23. marts 2026 0 Af Anders Madsen

Lokalrådet har modtaget henvendelser fra interesserede borgere, hvorfor nedenstående oplysninger deles.

Repræsentanter fra forhandlingsfællesskabet under lokalrådet har deltaget i møde med den kommunale administration og landsbyforum. Oplægget fra kommunen var, at vi på mødet skulle udpege områder i vores lokalområde, der er egnede til VE, hvilket vi afviste, da rammerne er for uklare. Vi kender endnu ikke de politiske rammer i forhold til størrelse, omfang og tidshorisont.
Kommunen har berammet et nyt måde til april, hvor administrationen skal præsentere definerede rammebetingelser.
Repræsentanter fra forhandlingsfællesskabet og lokalrådet forventer at deltage i mødet, og  vi vil derefter videreformidle rammerne til lokalområdet via lokalrådets hjemmeside.